Danmark har i mange generationer været et land, hvor moral og etik er ting vi har sat pris på, og sørget for at udbrede i hele landet. Vi kan ikke lide at se uretfærdighed, og vi har i årevis kæmpet om at sætte folk på plads, der ikke opfører sig ordentligt. Vi har indstillet stærke og ufravigelige værdier i vores børn, og de er vokset op med dem og har garderet dem på det kraftigste.
Men på et eller andet tidspunkt, var der noget der knækkede over i den sammenhæng. Jeg tror det hænger sammen med vores indbyggede sans for konkurrence, kombineret med manglen på amoralske mennesker. Vi var så effektive i vores funktioner som forældre, dommere og medborgere, at vi er blevet et land fyldt med rolige og dydige mennesker, med en høj anseelse for moral og etik.
Men det at håndhæve moral og etik, og være et godt menneske, er stadig noget vi er vokset op med, at vi skal være. Hvordan vurderer man, om man er et moralsk og etisk menneske? Jo, før i tiden kunne man bare kigge sig omkring, og se alle disse amoralske mennesker, fordømte af samfundet, og vide at man var anderledes end dem. I dag er det dog svært at sige: alle ser ud til at opføre sig pænt!
I kampen om at opfylde dette behov for at føle sig som et godt menneske, er definitionen af moral og etik begyndt at blive dekonstrueret og genskabt. Vi er kørt helt af sporet. Denne gang er det dog på individuel basis: hver enkelt person har deres egen subjektive idé om, hvad et godt menneske er. Den undlader de selvfølgeligt at dele med andre, af frygt for, at de vil havne i samme problem igen. Hvis alle er enige om hvad der er rigtigt og forkert, og vi får alle til at opføre sig pænt, så skiller man sig ikke længere ud som et godt menneske: så er man bare en del af mængden.
Derfor kan én dansker køre ned ad gaden i en brugt Kia, og kigge dømmende på ham, der kører rundt i en splinterny BMW. Han ryster på hovedet, og har lyst til at skælde vedkommende ud over, at være en blærerøv der samtidig ikke tænker på miljøet. En anden kan køre forbi i en Tesla eller anden elbil, og ryste på hovedet af ham i den brugte bil, og dømme denne person for stadig at køre på benzin frem for el. Men ingen af del skælder ud, peger fingre eller starter diskussioner: for så risikerer man jo, at nå til enighed om hvad der er rigtigt og forkert, og så kan vi ikke længere være bedre end de andre. Det er en sørgelig udvikling.
