Retargeting / Remarketing - Slip ikke dine kunder ud af syne

Læsetid: 4 minutter

Retargeting og remarketing bygger i bund og grund på samme princip, bare via to forskellige kanaler. Retargeting dækker over Facebook’s marketingsredskab til at sende annoncer til folk der har besøgt din webshop eller hjemmeside. Remarketing er Google’s redskab til at sende annoncer til besøgende kunder. For at gøre det overskueligt vil retargeting dække over begge termer nedenfor.

Tracking

Mulighederne for at ”tracke” dine kunder og basere dine annoncer på baggrund af kvalitativ data bliver kun flere og flere. Retargeting er et værdifuldt marketingredskab når det kommer til konverteringsoptimering. Her får du muligheden for at finde kunder som har interageret med dine annoncer, webshop eller noget helt tredje og lave målrettede annoncer som er baseret på det produkt, kategori eller trdeje, som de har interageret. Instagram, LinkedIn og mange flere har hvert deres redskab for at lave retargetingtiltag. Princippet er det samme, men du skal selv finde ud af hvilke af disse kanaler hvor den største gruppe af dine kundesegment bevæger sig.

Teknikken bag redskabet er en kode, facebook kalder det en ”pixel”, som bliver sat på den besøgende kundes computer, når de accepterer cookies. Denne kode er en som du sætter på din hjemmeside, webshop eller lignende. Koden har sit helt eget ID og sætter en særlig marketingkampagne, som du har sat op, i gang. Kampagnen vil herefter placere nogle bannere, annoncer og reklamer i brugerens feed via personens facebook eller de hjemmesider han/hun besøger.

Hold på kunderne!

Retargeting er din mulighed for at fange de kunder som har vist interesse for din hjemmeside eller lignende, men uden at købe noget. Grunden til at de ikke har købt noget kan dog være mange og du skal derfor være målrettet i din retargetingstrategi for at få din konverting op. En ide, for at få et indblik i nogle af de forhindringer dine besøgende møder, kunne være at monitorere tilfældige mennesker som du har bedt om at kigge på din hjemmeside og høre deres feedback. En anden ide kunne være at tilbyde et spørgeskema hvor du vil kunne få svar på hvad der måske kunne gøres bedre på din hjemmeside.

Kan det være at kunden måske ikke vil betale for fragt? Er dit produkt måske en smule billigere et andet sted eller ville kunden kun kigge? Dette er selvfølgelig svært at kunne sige, men hvis du får lavet nogle spørgeskemaer for at høre hvad folk tænker om din webshop og dets indhold, så kan du måske afdække nogle af de mere genrelle udfordringer og derfra træffer beslutninger om hvad din retargetingstrategi skal være.

Vores kompetencer


Hjemmeside

Gør dine besøgende til kunder og flere få henvendelser

Læs mere

Webshop

Få en effektiv butik på nettet, der tjener både dine og dine kunders behov

Læs mere

Markedsføring

Skab kendskab, synlighed og få flere kunder hurtigere

Læs mere